Mindre solcelleanlæg og solfangere
Går du med planer om at sætte et solcelle-/solfangeranlæg op, skal du være opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende for netop din ejendom.
Inden du går i gang med at installere et solcelle- eller solfangeranlæg skal du undersøge bestemmelserne i det gældende bygningsreglement i forhold til bygningers højde og det skrå højdegrænseplan mod skel og nabo.
Du skal desuden være opmærksom på, om der er lokale bestemmelser, der kan forhindre opsætning af solcelle- eller solfangeranlæg.
Det kan være:
-
Byplanvedtægter
-
Lokalplaner
-
Deklarationer
-
Grundejerforeningsvedtægter
-
Fredet eller bevaringsværdig bygning
I mange lokalplaner eller deklarationer er der bestemmelser vedrørende bygningers udseende. Bestemmelserne kan angive fx farve, materiale, hældning af tagkonstruktion og lignende.
Hvis etablering af anlægget vil være i strid med ovennævnte regler, skal man søge dispensation ved Teknik og Miljø.