Plejehjem
Plejehjem er et botilbud til dig, der som hovedregel er over 60 år med et omfattende behov for pleje og omsorg, der ikke kan tilgodeses i eget hjem.
Du kan søge alle plejehjem i og udenfor Nordfyns Kommune, dog kræver flytning til anden kommune opfyldelse af den anden kommunes visitationskriterier.
Senest 2 uger efter ansøgning om bolig kan du forvente besøg af en visitator. Visitatoren vurderer, om du opfylder kommunens visitationskriterier. På mødet med visitator informeres du om bolig, beliggenhed, husleje, indskud osv.
Kriterierne fremgår af kvalitetsstandarderne for visitation til plejehjem og ældrebolig.
På et plejehjem skal der ved indflytning betales indskud/depositum.
Udover huslejen er der udgifter til f.eks. mad, rengøringsmidler, tøjvask og eventuelle aktiviteter.