Sundhedsfremmende tilbud
Nordfyns Kommune har forskellige sundhedsfremmende tilbud - fysisk som digitale. Se de forskellige muligheder nedensfor.
Vil du have inspiration og støtte til en sundere hverdag?
Mit liv- Min sundhed er et digitalt forløb til dig, som gerne vil have inspiration og støtte til en sundere hverdag.
Forløbet indeholder videoer, podcasts og øvelser med inspiration og vejledning til:
• At leve livet med diabetes/hjertesygdom/smerte eller KOL
• Rygestop
• Vaneændring
Alle forløb er gratis. De er udviklet af sundhedsfaglige og eksperter i Det Digitale Sundhedscenter.
Du kan tilgå forløbet, når det passer bedst ind i din hverdag – og det kan tages i det tempo, du ønsker.
Forløbene findes i appen Mit liv – min sundhed, som kan hentes i App Store eller Google Play
En sund hverdag er mere end regelmæssig motion og sund kost.
Det handler også om en hverdag, hvor der er plads til gode meningsfulde oplevelser sammen med andre. Disse oplevelser giver overskud og glæde i livet.
På boblberg.dk kan du finde sammen med andre med samme interesser som dig. Boblberg.dk er en borger-til-borger portal, hvor du let og hurtigt kan komme i kontakt med andre på Nordfyn, som deler de samme interesser som dig. Du kan også finde foreninger i nærheden af dig - der matcher dine interesser.
Det eneste du skal gøre for at komme i gang, er at oprette din bobl.
Gå ind boblberg.dk nedenfor
Opret dig som bruger – og kom i gang med at boble
Her kan du både se hvad andre har lagt op af bobler og du kan selv oprette din boble.
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, så skriv til support@boblberg.dk, så hjælper de dig videre.
Lær at tackle holdene.
Ved tilmeldelse vil du blive tilbudt en afklarende sundhedssamtale hvor det også kan afklares om et lær at tackle kursus er det rette tilbud.
Du kan tilmelde dig til holdene eller kontakte for flere informationer på tlf: 4020 8256.
Alle hold er 1 gang om ugen. Se mere om holdene på www.lærattackle.dk
Lær at tackle angst og depression - Voksen
Inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på eller en diagnose angst og/eller depression.
Fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv.
Lær at tackle angst og depression – unge hold.
(15-25 år)
Inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer på eller en diagnose angst og/eller depression.
Fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv
Til dig der overvejer at stoppe eller ønsker at høre mere om nikotinstop
I Nordfyns Kommune har vi forskellige tilbud til dig der har et ønske om at stoppe med dine nikotinvaner eller søger viden og sparring omkring nikotin.
Drop-ind Nikotinstopmøder:
Drop-ind møderne er for dig, der går med et ønske om at stoppe med at ryge cigaretter, e-cigaretter eller tage snus, men ikke føler dig helt klar. Måske mangler du motivation, vejledning eller det sidste skub. På drop-ind nikotinstopmøder arbejder vi med at afklare og fremme din motivation til at blive så klar som muligt inden du tager skridtet mod et nikotinstop.
På hvert drop ind-møde er der fokus på et eller flere emner, som har relevans for nikotinstop. Emnerne følges op med enkle refleksionsøvelser og fælles drøftelser.
Møderne afholdes som ”drop-ind”, hvilket betyder, at du bare kan møde op, og at deltagelse ikke kræver tilmelding.
Drop-ind møder forår 2026:
- 3. februar
- 31. marts
- 7. april
- 5. maj
- 2. juni
- 30. juni
Mødested: Cafeen ved træningscenteret Vestervænget 21, 5471 Søndersø
Tidspunkt: 16:15- ca. 18.00.
Nikotinstopforløb:
Nikotinstopforløb er et struktureret gruppeforløb, der strækker sig over 6 mødegange.
Ved første mødegang vil vi aftale en fælles stopdato, der typisk ligger i den første halvdel af forløbet. Herefter arbejder vi med emner og redskaber såsom vaner, nikotinens virkning, abstinenser mm., der skal hjælpe dig med at fastholde dit stop igennem og efter forløbet.
Når du deltager på nikotinstopforløb har du mulighed for at få tilskud fra Nordfyns Kommune til køb af nikotinerstatningsprodukter og/eller receptpligtig nikotinstopmedicin.
På holdet vil vi komme ind på emner som motivation, vanens kraft, nikotinens virkning, nikotinerstatningspræparater og fastholdelse af nikotinstoppet.
Ved første mødegang vil vi aftale en fælles stopdato, der typisk ligger i den første halvdel af forløbet. Herefter vil du opleve støtte og mulighed for sparring til at fastholde dit nikotinstop igennem og efter forløbet.
Når du deltager på nikotinstopforløb har du mulighed for at få tilskud fra Nordfyns Kommune til køb af nikotinerstatningsprodukter og/eller receptpligtig nikotinstopmedicin. Dette taler vi mere om ved første mødegang.
Mødested: Cafeen ved træningscenteret, Vestervænget 21, 5471 Søndersø
Du er velkommen til at kontakte vores Rygestoprådgiver Sabine Lund Ellegaard på tlf. 21 76 54 09 for at høre hvornår vores næste nikotinstop forløb starter.
Øvrige tilbud:
App’en ”Kvit” hjælper dig i dit ryge- eller nikotinstop med et skræddersyet forløb, der passer til netop dig, uanset om du ryger, bruger snus eller noget helt tredje.
App’en er fyldt med artikler, film, øvelser og gode råd fra eksperter, som hjælper dig dag for dag, indtil du er fri af røg og nikotin. ”Kvit” er udviklet af Kræftens Bekæmpelse.
Du får bl.a.:
- Daglige beskeder med støtte og motivation i den første tid
- Milepæle, der markerer dine fremskridt og holder dig i gang
- Viden om kroppens og sindets reaktioner, så du forstår, hvad der sker
- Råd og hjælp, når du møder modstand eller har en svær dag
- Overblik over dine besparelser, så du kan se, hvor meget du har vundet, både økonomisk og helbredsmæssigt
Stoplinjens BREAK-UP hjælper dig med at sige farvel til nikotin. Se link til hjemmesiden nedenfor.
App’en ”Mit liv – min sundhed” hjælper dig med at bliver røgfri.
Du får bl.a. viden om, hvad der motiverer dig til at stoppe med at ryge og hvilke processer du gennemgår under et rygestop.
Du bliver klogere på, hvordan din krop og miljøet påvirkes af rygning. Du får information om, hvordan du kan få hjælp til din rygetrang ved at anvende håndkøbs- eller receptpligtige medicinske hjælpemidler.
Desuden får du vejledning til, hvordan du forbliver røgfri, bevarer motivationen og forebygger tilbagefald.
”Mit liv – min sundhed” er udviklet i et samarbejde mellem Region Syddanmark, kommunerne og patientforeningerne.
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til vores nikotinstop tilbud, er du velkommen til at kontakte vores Nikotinstoprådgiver Sabine Lund Ellegaard på tlf.: 21765409
Vi ser frem til at støtte dig i vejen mod et nikotinfrit liv
Nyttige links
Forebyggelse og Civilsamfundet
| Mandag | 10:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 14:00 |
| Fredag | 10:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Telefon
| Mandag | 10:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 14:00 |
| Fredag | 10:00 - 13:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |