Beholderkontrol

Alle åbne eller lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller andet vand fra pladser på landbrugsejendomme skal kontrolleres mindst hvert 10. år, hvis beholderens kapacitet er 100 m³ eller derover. Beholdere, som ligger indenfor 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m², skal dog kontrolleres mindst hver 5. år.

Bestemmelsen om kontrol af gyllebeholdere er fastlagt for at sikre, at den enkelte beholder fortsat lever op til kravene om styrke og tæthed. Kontrollen betales af beholderens bruger, og skal udføres af en autoriseret kontrollant.

Anmodningen skal sendes til kontrollanten, som herefter sender en kopi af anmodningen til kommunen.

Kommunen kan anmode om, at der bliver udført kontrol på beholdere på under 100 m³, hvis der er tvivl om beholderens styrke eller tæthed.

Bestemmelsen er fastlagt i Beholderkontrolbekendtgørelsen

Gennemførelse af beholderkontrollen

Brugeren af gylle- eller ajlebeholderen skal selv indsende anmodning om beholderkontrol til en autoriseret kontrollant. Anmodningen skal være indgivet senest 6 måneder før beholderen har været opført i 5 eller 10 år eller 6 måneder før der er forløbet 5 eller 10 år efter seneste beholderkontrol.

Du anmoder om beholderkontrol direkte på www.virk.dk.

Du kan alternativt få skemaet ved henvendelse til Teknik, Erhverv og Kultur på mail: teknik@nordfynskommune.dk 

Listen over autoiserede kontrollanter kan du hente her: Beholderkontrol.dk

Bliver beholderen ikke brugt mere, kan du anmelde at beholderen er taget ud af drift. Så er der ikke længere krav om at beholderen bliver kontrolleret.

Skema til fritagelse fra beholderkontrol findes ligeledes på www.virk.dk.

Du kan alternativt få skemaet ved henvendelse til Teknik og Miljø.

Husk at hvis beholderen tages i brug igen, skal den have lavet beholderkontrol, inden der fyldes noget i den.

Vil du vide mere om beholderkontrol, kan du læse mere på Teknologisk Instituts hjemmeside for Gødningsbeholderkontrol.