
Byer og lokalområder
Nordfyn er fyldt med hyggelige byer og stærke lokalsamfund, hvor der er god plads til at slå sig ned.
Nedenfor finder du en oversigt over vores 20 nordfynske byer og lokalområder.
Udforsk dem og bliv klogere på, hvad hvert område har at byde på – fra børnehaver og skoler til indkøb, fritidsmuligheder og spændende oplevelser i nærområdet.

Bogense
På Nordfyn finder du den hyggelige købstad Bogense. Her bor der ca. 4000 personer, hvilket gør byen til den næststørste på Nordfyn.

Ejlby
Et charmerende lokalområde, hvor du kan bo tæt på naturen og har gode muligheder for at holde dyr og have et mindre landbrug.

Hasmark - Egense - Norup
Tæt på kyst og fjord ligger lokalområdet Hasmark - Egense – Norup, der består af landsbyerne af samme navn.

Hjadstrup - Lunde
I dette naturskønne lokalområde finder du de små landsbyer Hjadstrup, Lunde, Bladstrup, Fremmelev og Kappendrup.

Hårslev
I den vestligste del af Nordfyn finder du Hårslev, som er områdets største landsby. Derudover er der flere mindre landsbyer som Gamby, Gamby stationsby, Skovsgårde og Ejlskov.

Jullerup - Melby
I dette område midt på Nordfyn finder du en lille grøn oase, hvor der i de to landsbyer, Jullerup og Melby, tilsammen bor omkring 200 mennesker.

Klinte - Grindløse - Nørreby
Højt mod nord finder du dette naturskønne lokalområde, der er placeret midt i den nordfynske Pilotnaturpark. Området består blandt andet af landsbyerne Klinte, Grindløse, Nørreby, Nr. Esterbølle og Vester Egense.

Krogsbølle
På toppen af Nordfyn har du lokalområdet Krogsbølle, hvor områdets største landsbyer er Krogsbølle, Tørresø og Bårdesø.

Morud
Vil du bo midt i smuk og afvekslende natur med bakker, dale, skover og søer? I Morud bliver du en del af et levende lokalsamfund med et rigt foreningsliv og mange gode faciliteter.

Otterup
Tæt på strand, natur og byliv finder du den gamle stationsby Otterup, blot 10 minutter til stranden og 15 minutter til Odense.

Paddesø
I dette område kan du bo i et betagende, åbent landskab. Her finder du blandt andet en af Nordfyns smukkeste kirker, Padesø Kirke, der er beliggende på en bakketop og dermed et flot vartegn for området. De største landsbyer i området er Hindevad, Sasserod og Væde.

Roerslev - Bederslev - Nørre Nærå - Ringe
Bosæt dig i naturskønne omgivelser - tæt på skov og kyst. Her finder du et skønt lokalområde, placeret midt i den nordfynske Pilotnaturpark.

Skamby
Skamby er en landsby med masser af historie. Byen ligger lunt og godt i det nordfynske landskab, hvor mennesker har efterladt spor i tusinde år. Det er nemlig en tidligere stationsby, og så har jætter, trolde og vikinger været med til at grundlægge Skamby.

Skovby
Nær Bogense ligger det smukke lokalområde Skovby, der rummer de seks mindre landsbyer Skovby, Eskildstrup, Kærby, Kassemose, Guldbjerg og Harritslev.

Skovløkke
Skovløkkeområdet er et naturskønt sted med velholdte, maleriske landsbyer drysset ud over hele området, der tæller Daugstrup, Østrup, Gudskov, Klintebjerg, Gerskov, Hessum, Ølund, Ørritslev by og Ørritslev Skov.

Skåstrup
I den vestlige del af Nordfyn finder du lokalområdet Skåstrup, der blandt andet består af landsbyen af samme navn Skåstrup, samt Mejlskov og Ore.



