start på hovedindhold

Vision: Fælles veje til ny velfærd

Nordfyns Kommunes vision blev udarbejdet i 2022 i et samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen, kommunens ansatte, virksomheder, borgere og unge mennesker på Nordfyn.

Visionen indeholder 3 temaer:

Fællesskab driver udvikling

På Nordfyn bygger vi videre på de stærke fællesskaber, lokalsamfund, foreninger og frivillige kræfter, som allerede er en vigtig del af Nordfyns Kommune.

Fællesskaber skaber trivsel, sundhed, aktivitet og sammenhængskraft – og de er en afgørende del af fremtidens velfærd.

Vi gør det lettere at tage del i fællesskaber – både som deltager og som frivillig. Vi skaber tydeligere indgange, færre barrierer og bedre sammenhæng mellem lokale ressourcer og konkrete behov.

Vi arbejder på tværs af alder, geografi og fagområder, så lokale kræfter kan blive en aktiv del af løsningen på fremtidens velfærdsopgaver

Frihed skaber rum

På Nordfyn bruger vi friheden til at skabe nye løsninger tæt på borgerne og den lokale virkelighed. Vi sætter en tydelig retning, prioriterer skarpt og giver plads til, at løsninger kan udvikles dér, hvor behovene og mulighederne er. 

Vi tænker på tværs og skaber løsninger, der kan løse flere udfordringer på én gang – for eksempel når natur, sundhed, trivsel, bosætning, klima og lokale fællesskaber kobles tættere sammen.

Vi bygger videre på det, der virker, og vi forankrer gode indsatser, så de bliver til varige forbedringer i den måde, vi skaber velfærd på

Forskellighed åbner muligheder

På Nordfyn bruger vi forskellighed som en styrke. Vi lytter tidligt til borgere, lokalsamfund, medarbejdere og virksomheder, så flere perspektiver kan kvalificere de politiske beslutninger og skabe bedre løsninger.

Vi skaber plads til, at løsninger ikke altid skal være ens for alle. Vi arbejder med tydelig forventningsafstemning, så inddragelse sker reelt og med klare rammer.

Vi holder fast i det politiske ansvar, samtidig med at vi bruger borgernes, medarbejdernes og lokalsamfundenes erfaringer til at udvikle velfærden i praksis

Borgmester og udvalgsformænd præsenterer tankerne bag visionen